renovering af kernebor

Renovering af kernebor

Se alle vores segmenter her.

Renovering af kernebor

Renovering af kernebor kan være en nem måde at spare penge i på. Ved en renovering og påsætning af nye segmenter, kan man forlænge diamantborets levetid over flere omgange. Der er ingen der kan sige hvor mange gange det er umuligt at segmentere brugte rør, da det afhænger meget af rørets stand. Det er derfor vigtigt at påpege at vi ikke altid anbefaler segmentering på brugte kernebor.

Ved større størrelser kan det dog være en stor fordel, da borerøret ofte har en betydelig værdi. Jo større borerøret er, desto bedre vil det også være i stand til at holde til mere. Dette skyldes i højeste grad at godstykkelsen ofte er tykkere på disse rør, og der skal betydeligt mere kraft til, før det tager skader.

Ved påsætning af nye segmenter klippes segmentet ned i borerøret på diamantboret, hvilket gør at selve godset er med til at bibeholde segmentet på den rigtige plads, igennem hele segmentets levetid. Når det kræves at benytte de sidste 2-3 mm. af segmentet, er det derfor nødvendigt at slibe nye vandspor, således at det stadig er segmentet der borer i betonen.

Sandblæsning af brugt borerør

For at give segmentet de optimale muligheder for at blive siddende i hele borets levetid, sandblæser vi både borerøret og segmentet. Dette er med til, at sikre renligheden imellem de to overflader inden lodningen starter. Dette gør vi for altid at være sikre på, at vores bor holder når vores kunder bruger dem.

Flush anvendes

Efter sandblæsningen påføres flush på både borerøret samt på segmenterne. Dette er beregnet til at give sølvlodningen den bedste holdbarhed, og sikrer at segmentet har de optimale forhold for ikke at falde af. Dette er derfor også et vigtigt skridt i processen, og lodning uden dette, ville give et meget dårligere resultat.

Lodningen foregår

Lodningen af selve diamantboret foregår med ilt og gas. Den høje varme som dette danner ved den rigtige koncentration, varmer både diamantsegmentet og diamantboret op. Dette er med til at metallet har den rigtige temperatur og, at segmenterne ikke falder af diamantboret. Magneter anvendes til at fastholde segmenterne under lodningen, så alle segmenterne har den rigtige position på borerøret.